Om Katbølgaard Kunst & Kreative kurser

Jeg hedder Lis Werenberg og bor på Katbølgaard med min mand Henning, vores 3 islænderheste, katten Buddha og hunde Tippe Blixen. Før jeg startede Katbølgaard Kreative Kurser op, arbejdede jeg i beskæftigelsesterapien på et plejehjem i 12 år.

Jeg startede i 2005 som selvstændig med Katbølgaard Kreative Kurser, hvor jeg primært underviste i forskelligt filt, vævning og spinde kurser mm, nu har jeg undervisning i over 10 forskellige ting og jeg udbyde løbende nye kurser, så jeg også selv udvikler mig. 

Alle er velkomne på Katbølgaard

På Katbølgaard har jeg både kurser gennem aftenskoler og for private fx venindegrupper, der gerne vil have en anderledes polterabend, fødselsdag m.m. Og jeg tager også ud og underviser på fx højskoler og dagcentre.

Derudover er jeg selv meget aktiv i mine værksteder for hele tiden at udvikle min kreativitet og kunne give nye fif til mine kursister, så selv dem der har været her gennem flere år lærer nyt.

Min kunst, som er alt fra små glasperler til store skulpturer i raku og make make, bliver solgt på katbølgaard.dk, i gårdbutikken på Katbølgaard og gennem udvalgte forhandlere i landet.

Katbølgaard Kreative Kurser er min passion

Arbejdet er også min hobby, derfor er jeg meget fleksibel, når det kommer til planlægning af kurser og åbningstider i butikken, så du kan altid ringe og høre om jeg er hjemme for så er butikken åben. Og kurser afholder jeg både dage, aftener og weekender.

Min vision

Min vision er, at Katbølgaard Kreative Kurser skal være et sted, hvor alle kan være med. Jeg ønsker, at du føler dig velkommen, når du træder ind af døren. Alt undervisning og samvær skal foregå på et niveau, hvor alle kan være med og lære noget nyt – begyndere såvel som øvede. Jeg synes det er vigtigt, at alle føler de får udlevet deres kreative side.

Jeg håber vi ses på Katbølgaard